IA Akranes -Færdig i Akranes: Tidl. SL-spiller går efter DK, Norge og Sverige
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2023-01-03 14:20:02
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Færdig i Akranes: Tidl. SL-spiller går efter DK, Norge og Sverige

Christian Køhler forlader islandske IA Akranes, og den tidligere Superliga-spiller siger til bold.dk, at han gerne vil finde en klub i Danmark, Norge eller Sverige. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tidligere FC Nordsjælland- og FC Helsingør-spiller Christian Køhler har været en del af islandsk fodbold i de seneste godt to år, men nu kan midtbanespilleren meget vel være på vej væk fra Island. 

Midtbanespilleren siger nemlig til bold.dk, at han er færdig i islandske IA Akranes, hvor Køhler havde kontraktudløb. 

Han havde en god tid i klubben, men nu er den tidligere Superliga-spiller klar på nye udfordringer. 

- Jeg er stadig sindssygt sulten, og jeg føler, at jeg er et godt sted. Jeg er i min bedste fodboldmæssige alder, så jeg håber, at jeg kan finde noget på så højt et niveau som muligt. 

- Om det bliver Danmark, Sverige eller Norge, ved jeg ikke, men jeg er åben for rigtig meget. Jeg har erfaring fra 1. division i Danmark og Sverige, så det kigger jeg efter, siger Christian Køhler til bold.dk. 

Vil kickstarte karriere
Selvom han er åben for mange klubber, så har 26-årige Køhler nogle klare prioriteter. 

- Jeg går efter at finde noget i 1. division, hvis det skal være Danmark, Sverige eller Norge. Det føler jeg, at jeg passer til og stræber efter, siger den tidligere Superliga-spiller og tilføjer, at han har snakket lidt løst med danske og svenske klubber i den næstbedste række samt islandske klubber.

- Det vil måske ikke være dårligt at komme tilbage og kickstarte min karriere i Skandinavien.

Opholdet i Island har haft stor indflydelse på ham, og Køhler føler, at han er blevet en stærkere fodboldspiller. 

- Det har givet mig meget på det personlige og fodboldmæssige plan ved at komme langt væk fra familie og venner og komme ind i en ny kultur. Jeg har udviklet mig meget, siger Christian Køhler til bold.dk. 

Udover 53 Superliga-kampe kan han også skrive ophold i svenske Trelleborg samt Esbjerg på CV’et. 

26-årige Køhler nåede også at spille for islandske Valur inden skiftet til IA Akranes.

IA Akranes endte med at rykke ned fra den bedste islandske række i den seneste sæson, og her spillede danskeren 18 kampe.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce