



Fredag aften var topholdet fra Ligue 1, Monaco, i kamp i Coupe de France. Her skulle de op mod AC Ajaccio fra den næstbedste franske række og de skulle få kamp til stregen.
Hjemmeholdet Monaco kom ellers planmæssigt foran, da Falcao midt i første halvleg afsluttede et godt angreb med at komme først på et indlæg og hamre bolden i nettet til 1-0.
I anden halvleg bragte Johann Cavalli dog balance i regnskabet. En Ajaccio-spiller blev nedlagt i feltet og dommeren pegede på pletten. Monaco-spillerne plæderede for at Ajaccio-spilleren blot gled, men det var Cavalli ligeglad med. Han eksekverede til 1-1.
Få minutter inden havde hjemmeholdet sendt Valere Germain på banen og det skulle vise sig at være en god disposition. Han bragte Monaco tilbage på sejrskurs, da han få minutter efter steg til vejrs og pandede et frispark i nettet til slutresultatet 2-1.


ACA Ajaccio
Laval
Monaco
Ajaccio
Avranches
Les Herbiers
Coupe de France























