
Efter 68 dage ruller bolden igen i Superligaen.
Det bliver Viborg mod OB, der åbner ballet i sæsonpremieren, og i den forbindelse er de to startopstillinger blevet offentliggjort.
På målmandsposten må OB i denne kamp undvære det normale førstevalg, Viljar Myhra, som afsoner karantæne mod Viborg.
Det betyder, at Martin Hansen vogter buret, mens Alexander Zorniger giver debut til to spillere.
Der er Superliga-debut til både Peter Therkildsen og Topi Keskinen, mens Jakob Bonde får sin første Superliga-kamp fra start for fynboerne mod sin tidligere arbejdsgiver.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bonde fik blot 18 Superliga-minutter i slutningen af sidste sæson.
Dermed starter Rasmus Falk på bænken, som har døjet med en skade i sæsonoptakten.
Viborg starter med de samme spillere, som mødte FC København i generalprøven.
Derfor er det Kasper Kiilerich, der vogter buret, mens Lucas Lund er henvist til bænken.
Derudover starter Sami Jalal Karchoud på bænken, efter at han for nylig er vendt tilbage fra en skade. Dermed er det Bilal Brahimi og Charly Nouck, der udgør kanterne for Viborg.
Se de to startopstillinger her:
Viborgs startopstilling
Kasper Kiilerich – Srdjan Kuzmic, Lukas Emil Kirkegaard, Zan Zaletel, Oliver Bundgaard – Asker Beck, Jeppe Grønning, Thomas Jørgensen – Bilal Brahimi, Dorian Junior, Charly Nouck
OB's startopstilling:
Martin Hansen - Adam Sørensen, James Gomez, Peter Therkildsen, Marcus McCoy - Jann-Fiete Arp, Ismahila Ouedraogo, Jakob Bonde, Topi Keskinen - Noah Ganaus, Jona Niemiec
Energi Viborg Arena danner rammerne om opgøret, der fløjtes i gang klokken 19.00. Kampen kan følges live i tekst på Bold.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

OB
Viborg FF
3F Superliga


































