3F Superliga -Fans får fast plads i Brøndbys bestyrelse
2019-03-04 10:25:38
Foto: Getty Images

Fans får fast plads i Brøndbys bestyrelse

En ny Brøndby-fanforening får en vedtægtssikret plads i bestyrelsen i Brøndbyernes IF A/S, oplyser klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brøndby IF's fans får fremover en fast plads i klubbens bestyrelse.

Et samarbejde mellem Brøndby Support, Brøndby Supporters Trust samt de aktive fangrupper Alpha og Svinget er mundet ud i oprettelsen af Fanafdelingen, der vil få en vedtægtssikret plads i bestyrelsen i Brøndbyernes IF A/S.

Det glæder hovedaktionær og bestyrelsesmedlem Jan Bech Andersen.

- Vores fans - der er Danmarks bedste og kan blande sig i toppen på den internationale fanscene - er en integreret del af vores dna. For os som selskab, og hermed mig som hovedaktionær, er det vigtigt, at vi hele tiden er i kontakt med vores nærmeste partnere, fans og alle dem, der bidrager til, at Brøndby IF styrkes som klub, siger Bech Andersen til klubbens hjemmeside.

- Derfor er en fanrepræsentant vigtig for bestyrelsesarbejdet. På den måde får vi førstehåndsberetninger fra hele vores fanmiljø og dermed et endnu tættere samarbejde med dem.

Der har siden 2013 siddet en fanrepræsentant i klubbens bestyrelse, der blev udpeget af Brøndby Supporters Trust, men nu bliver pladsen altså permanent.

Brøndby Supporters Trust siger til 3point.dk, at fanforeningen har til hensigt at opløse sig selv på grund af oprettelsen af Fanafdelingen.

Annonce
Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce