


Victor Froholdt bliver bare ved.
Den danske midtbaneprofil får fuld tid hver gang, og senest blev han kåret til kampens spiller efter en 4-0-sejr over Arouca.
Froholdt noterede sig undervejs for en assist, men nu hyldes han for en helt anden aktion.
Portos fans er nemlig helt tossede med en aktion i det 91. minut, hvor det portugisiske storhold allerede var foran 4-0. Og desuden også en mand i undertal.
Her gik Froholdt op i et utrætteligt pres højt på banen, og det fik Portos fans til at råbe Froholdts navn. Episoden er også blevet fremhævet på klubbens X-profil.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter kampen blev Froholdt spurgt ind til kåringen som kampens spiller, og det ville han helst ikke snakke for meget om.
- Det vigtigste er holdet. Vi er på vej i en god retning, og vi skal fortsætte med at arbejde hårdt og opretholde denne stime.
- Vi skal ikke stoppe, men vi skal gå efter at udbygge, sagde han.
Du kan se den omtalte situation i videoen i artiklen.

FC Porto
Primeira Liga

































