Premier League -Fantastisk Rashford-træf overraskede Solskjær
2019-01-14 07:56:54
Foto: Getty Images

Fantastisk Rashford-træf overraskede Solskjær

Ole Gunnar Solskjær havde selv afsluttet et helt andet sted, end Marcus Rashford gjorde, da han afgjorde braget mellem Manchester United og Tottenham søndag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Marcus Rashford afgjorde det hele, da han søndag scorede kampens enlige mål i opgøret mellem Manchester United og Tottenham.

Efter en fabelagtig dyb stikning fra Paul Pogba sparkede Rashford bolden fladt ind i modsatte side af målet fra højre side af feltet - men der havde hans manager, den tidligere angriber Ole Gunnar Solskjær, ikke sparket.

- Jeg fortæller, hvad jeg tænkte; da han kom igennem, tænkte jeg på nærmest stolpe - hårdt og højt ved nærmeste stolpe. Men det var en fantastisk afslutning. Det er en svær afslutning, siger Solskjær ifølge Uniteds hjemmeside.

- Hvis bolden hopper, kan man risikere at ramme den på ydersiden, så den skruer den anden vej, men han ramte fuldstændig plet. Det er en fantastisk afslutning, som viser, at øvelse gør mester, for han har trænet meget på den position på det seneste.

- Når man er 21, spiller for United og scorer de mål, han gør, så er man selvfølgelig fuld af selvtillid. Han er i sin gode ret til at have masser af selvtillid, for han spiller op til sit bedste lige nu, siger Solskjær.

Marcus Rashford har scoret i de seneste tre Premier League-kampe. I Ole Gunnar Solskjærs regeringstid er det blevet til i alt fire scoringer og en assist.


Annonce
Annonce

20 kommentarer

Se kommentarer
Annonce