2025-12-19 10:30:00

FC Fredericia forlænger med klublegende

FC Fredericia forlænger aftalen med assistenttræner Christian Ege frem til sommeren 2028.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

En klublegende forlænger i FC Fredericia.

Assistenttræner Christian Ege har således sat sin underskrift på en ny aftale i Superliga-klubben, så den løber frem til sommeren 2028.

35-årige Ege er tidligere anfører i FC Fredericia og nåede som aktiv 307 kampe for klubben.

Siden sit stop som aktiv har han været assistenttræner, og det fortsætter han nu med.

- Udover at Christian er en af de helt store personligheder i klubbens hverdag og historie, så er vi først og fremmest meget glade for at have forlænget med Christian, fordi han har vist sig at være en markant forstærkning af vores trænerteam og er både yderst kompetent og professionel i sit arbejde, siger direktør og sportsligt ansvarlig Stig Pedersen.

- Sammen med Michael Hansen og det øvrige team har Christian været med til at levere nogle historisk flotte resultater, siden han vendte tilbage til FC Fredericia.

- Efter min mening er han et stort trænertalent med meget stærke faglige kompetencer, og jeg ser et stort potentiale og en stor fremtid for ham inden for trænergerningen.

Tidligere i december forlængede Fredericia aftalen med cheftræner Michael Hansen, som også løber frem til sommeren 2028.

Podcast Cover

Brøndbys store Europa-fordel

Ugens Suppe | Afsnit 7

Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.

Læs mere
-57:15

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce