Daniel Johansen skifter HB Thorshavn ud med FC Fredericia.
Det meddeler den danske NordicBet Liga-klub på sin hjemmeside mandag middag.
Her oplyses det, at skiftet først sker den 1. januar 2023, da Johansens aftale i HB Thorshavn først skal løbe ud.
Sportschef i FC Fredericia, Stig Pedersen, er tilfreds med tilgangen af Johansen, der både kan spille venstreback og kant.
- Daniel var til prøvetræning hos os i vinters, og lige siden har vi arbejdet på at hente ham hertil. Daniel tiltræder 1. januar 2023, når hans nuværende aftale udløber. Daniel er et stort talent, som vi forventer at udvikle yderligere, siger Stig Pedersen.
I FC Fredericia bliver Daniel Johansen udstyret med en kontrakt, der løber frem til sommeren 2025.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Fredericia
HB Tórshavn
Betinia Liga






































