International -FC Helsingør henter newzealandsk angriber
2020-09-06 17:02:37
Foto: FC Helsingør

FC Helsingør henter newzealandsk angriber

FC Helsingør har forstærket sit angreb med den 21-årige newzealænder Callum McCowatt, som senest har spillet i australsk fodbold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

1. division går i gang igen på fredag, og oprykkerne FC Helsingør har søndag forstærket sig inden premieren mod Silkeborg.

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at den 21-årige angriber Callum McCowatt skifter til FC Helsingør på en fri transfer.

McCowatt er newzealænder og har senest spillet i den australske liga hos Wellington Phoenix.

Han viste sig sidste år frem i netop FC Helsingør, men han valgte altså dengang at blive.

- Det føles som det rigtige tidspunkt for mig at komme til Europa, og prøve mig af uden for New Zealand og Australien. FC Helsingør og jeg har været i dialog i en længere periode, og det trækker selvfølgelig op, at de har været interesserede i at hente mig i længere tid, siger angriberen i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Jeg har talt med Dalton og Eli(Wilkins og Just, nuværende FC Helsingør-spillere, red.), og de anbefalede begge FC Helsingør varmt, og så er det jo rart, at de er her til at hjælpe mig med at falde ind i truppen, og vænne mig til at spille i Danmark.

- Nu har jeg kun været her et par dage, men jeg synes man kan mærke, at både truppen og klubben har rykket sig, siden jeg var her sidste år. Der er bedre træningsfaciliteter nu, og truppen virker stærkere både fodboldmæssigt og i sammenholdet. Jeg glæder mig meget til at komme i gang.

McCowatt får nummer otte bag på sin Helsingør-trøje. Kontraktlængden oplyses ikke.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce