FC Helsingør har fuld gang i svingdøren, og nu siger 1. divisionsklubben farvel til yderligere fire spillere.
Målmand Frederik Rej-Rosenqvist, midtbanespillerne Mihkel Ainsalu og Mathias Christensen samt forsvarsspilleren Jonas Henriksen takker således af efter sæsonen.
30-årige Jonas Henriksen er den mest erfarne af de fire, og han har været i FC Helsingør siden 2017. Nu er han afklaret med, at fodboldkarrieren på topplan nok er slut.
- Det er en lidt ærgerlig måde at stoppe på. Jeg havde håbet at jeg kunne spille i min sidste tid og tage afsked fra banen. Men min knæskade ville det desværre det anderledes. Den er dog i heldigvis i bedring, siger Jonas Henriksen.
- Jeg har skullet balancere fodbold på topplan med at have eget firma ved siden af, og jeg tror tidspunktet er kommet til at jeg skal fokusere på mit firma.
- Klubben har været meget imødekommende med at give mig ekstra fridage til mit arbejde, og sørget for at jeg kunne kombinere de to ting.
FC Helsingør ligger nummer fire i 1. division.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Helsingør
Betinia Liga
































