FC København har mandag luget en anelse ud i truppen, da man har solgt den 26-årige kroatiske højreback Karlo Bartolec til NK Osijek i Bartolecs hjemland.
Det oplyser FCK på sin hjemmeside.
Bartolec kom til FCK fra FC Nordsjælland i sommeren 2019, men har ikke fået samme succes, og derfor går turen nu videre, efter han er kommet bag både Peter Ankersen og Kevin Diks i køen til spilletid.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bartolec ser frem til at få mere spilletid under huden.
- Jeg har spillet for den største klub i Danmark med nogle fantastiske holdkammerater. Det har givet mig store oplevelser og udviklet mig som spiller og person. Nu har jeg behov for at spille meget mere, så jeg ser frem til at komme tilbage til Kroatien og en god klub som Osijek med min familie, lyder det fra kroaten til FCK's hjemmeside.
Bartolec nåede 60 kampe for FC København.