2026-03-08 15:25:00

FC Köln-stadionspeaker gik amok: Ulækkert, ulækkert!

FC Köln-stadionspeakeren Michael Trippel udtrykte flere gange i lørdagens opgør mod Dortmund sin utilfredshed via højtaleranlægget. Det kan ikke forsvares, mener klubbens sportsdirektør Thomas Kessler.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 26. runde

FT

DOR

2 - 0

AUG

FC Köln led lørdag aften et 1-2-nederlag hjemme til Dortmund. 

Hen mod slutningen af første halvleg blev Köln-spilleren Jahmai Simpson-Pusey udvist, hvilket fik stadionspeakeren på RheinEnergieStadion til at udbryde.

- Ulækkert!, Ulækkert!, udbrød den 71-årige Michael Trippel ifølge Bild. 

Dybt inde i kampens overtid var den gal igen. 

Michael Trippel mente, at Köln blev snydt for et tydeligt straffespark, da en Dortmund-spiller ramte bolden med hånden, hvilket fik ham til at udbryde på ny.

- Jeg kommer nok i alvorlige problemer, men jeg er nødt til at få det her fra mig: I det 95. minut var der en klar hånd på bolden i Dortmunds straffesparksfelt, og ingen gad overhovedet se på den. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -FC Köln-stadionspeaker gik amok: Ulækkert, ulækkert!
Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

Stadionspeakerens udførsel er ikke noget, man i FC Köln ser med positive briller på. 

Det fortæller klubbens sportsdirektør Thomas Kessler efterfølgende til Bild, da han bliver foreholdt udbruddene. 

- Dette er et problem, jeg ikke kan lide. Vi ønsker ikke, at stadionspeakeren dømmer dommeren. Der er folk i klubben til det, og han er ikke en af ​​dem.

- Vi vil helt sikkert diskutere dette yderligere, siger Kessler. 

Resultatet betyder, at FC Köln fortsat er en del af nedrykningskampen i Bundesligaen. 

Den omtalte situation med det ikke-dømte straffespark kan ses i videoen øverst i artiklen. 

Podcast Cover

Hvem står stærkest inden sæsonstart?

Ugens Suppe | Afsnit 1

Ugens Suppe er tilbage. Efter ni måneders pause er vi klar med en ny udgave af Bolds Superliga-podcast.

Læs mere
-58:20

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 26. runde

FT

DOR

2 - 0

AUG

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce