Der kommer til at være smæk på lørdag aften, når sæsonens første rivalopgør mellem FC Midtjylland og Viborg FF bliver sparket i gang.
Gennem tiden er opgøret blevet kaldt for 'hadets kamp', da der er mere end kun tre point på spil for de to mandskaber.
Det er cheftræner Mike Tullbergs første smagsprøve på rivaliseringen i det midtjyske, hvor han endda skal på jagt efter sin første Superliga-sejr med FC Midtjylland.
Han indledte med at tabe sin debut mod FC Nordsjælland, og siden den kamp har han to ændringer, da Ousmane Diao og Adam Gabriel starter inde.
Det sender Kevin Mbabu en tur på bænken, mens at Pedro Bravo sidder udenfor med karantæne. Mbabu var også bænket i midtugens pokalkamp mod AaB.
Artiklen fortsætter efter billedet

Viborg FF skal ligeledes forsøge at komme tilbage på sporet, efter at de grønblusede i sidste runde tabte til AGF.
Cheftræner Nickolai Lund har valgt at skifte på en enkelt plads, da Srdjan Kuzmic afløser Hjalte Bidstrup i forsvaret.
Der er kampstart på det midtjyske derby klokken 18:00 på MCH Arena.
FC Midtjyllands startopstilling:
Elias Olafsson - Ousmane Diao, Martin Erlic, Mads Bech - Adam Gabriel, Philip Billing, Denil Castillo, Victor Bak - Aral Simsir, Junior Brumado, Franculino Dju.
Viborgs startopstilling:
Lucas Lund – Jean Manuel Mbom, Stipe Radic, Daniel Anyembe, Srdjan Kuzmic - Thomas Jørgensen, Jeppe Grønning, Mads Søndergaard – Charly Nouck, Tim Freriks, Sami Jalal Karchoud.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
FC Midtjylland
Viborg FF
3F Superliga




























