3F Superliga -FC Midtjylland på britiske hænder
2014-07-02 08:33:39
Foto: Jacob Poul Skoubo

FC Midtjylland på britiske hænder

Den britisk forretningsmand Matthew Benham overtager aktiemarioteten i FC Midtjylland med øjeblikkelig virkning.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland har sikret sig en kapitaltilførsel på knap 68 millioner kroner. Det sker ved at selskabet får ny hovedaktionær i form af britiske Matthew Benham, der i forvejen ejer den engelske klub Brentford.

Benham tilfører FCM Holding knap 58 millioner kroner, mens en gruppe lokale investorer tilfører knap ti millioner kroner.

Samtidig med kapitaltilførslen har FC Midtjylland købt transferrettighederne til alle truppens spillere tilbage fra lokale spillerinvest-selskaber. Købsprisen her er på godt 22 millioner kroner, meddeler ulvene i en fondsbørsmeddelelse.

FCM har videre indgået forlig med den tidligere storaktionær Dempo Global Corporation om ikke at oprette og drive et fodboldakademi i Goa. Det koster ulvene godt 10 millioner kroner at komme ud af den aftale.

- Aftalerne bidrager til, at vi får visket tavlen ren. Den nye kapital gør det muligt for FCM at indfri gæld og blive fritaget fra kontraktlige forpligtelser, som ikke længere er i klubbernes bedste interesse. Vi er nu i en position, hvor vi kan skabe en sund virksomhed, som kan blive en magtfaktor i dansk fodbold og håndbold, siger formand Johnny Rune i fondsbørsmeddelelsen.

Matthew Benham vil fremadrettet sidde på 60 procent af aktierne i klubben. Dempo Global Corporation, Ejner Hessel A/S og Jull Jørgensen Holding ApS har knap 20 procent af aktierne, aktier de forventer at beholde.

Annonce
Annonce

31 kommentarer

Se kommentarer
Annonce