FC Midtjyllands svenske midtbanespiller Petter Andersson og danske stopper Jim Larsen har været hårdt plaget af skader i denne sæson.
De har begge kontraktudløb til sommer, og det står nu klart, at de ikke får forlænget deres ophold i klubben.
- Vi har meddelt dem, at vi ikke vil forlænge aftalerne, siger sportsdirektør Claus Steinlein til BT.
- Både Petter og Jim har leveret masser af gode præstationer for os. Men nu er det tid til at give nogle af vores unge og talentfulde spillere chancen i vores førsteholdstrup.
31-årige Petter Andersson har spillet 84 kampe for FCM siden sin ankomst i 2012, mens 30-årige Jim Larsen kom til klubben i sommeren 2014 og har spillet 18 kampe.



FC Midtjylland
3F Superliga



























