FC Rosengård har været igennem en markant transformation, siden FC København gjorde sit indtog i klubben inden årsskiftet.
Man er i gang med at bygge en konkurrencedygtig trup op, der skal rykke op, og det bliver nu med en dansker på holdet.
FC Rosengård har præsenteret Anton Mayland på en aftale i klubben.
- Det er et godt sted at være, og jeg glæder mig til at komme i gang. Drengene er virkelig flinke - jeg er meget glad for at være her, siger Anton Mayland til klubbens egne medier.
Han har senest været i Lyngby Boldklub, som han forlod ved kontraktudløb denne sommer. Desuden har han også været en del af FC Københavns akademi.
I Malmø-klubben bliver Mayland faktisk genforenet med et velkendt Lyngby-ansigt, da Marcus Oxe er sportschef i FC Rosengård. Han var forinden akademichef i Lyngby.
19-årige Anton Mayland har fået en kontrakt på to år.


FC Rosengård
1. Division

































