2026-02-02 14:21:37

FC Roskilde finder ny cheftræner internt

FC Roskilde fastansætter midlertidig cheftræner Thomas Axel Madsen som permanent løsning frem til sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Roskilde solgte for nogle uger siden cheftræner Kristoffer Johannsen til Middelfart Boldklub.

Nu har 2. divisionsklubben så fundet afløseren.

Thomas Axel Madsen overtog som midlertidig cheftræner for et par uger siden, og han bliver nu permanent løsning frem til sommer.

- Thomas har siden Kristoffers afgang virkelig gjort et flot stykke arbejde med truppen, siger sportschef Anders Theil.

- Han kender klubben, spillerne og staben - og ikke mindst vores kommende modstandere. Det kan være en svær kunst at gå fra den ene rolle til den anden, men det har han løst til perfektion.

- Vi har været grundige de seneste tre uger uden at stresse, hvor vi har afholdt samtaler med forskellige mulige emner - i den proces meldte Thomas sig selv på banen, og efter rigtig god dialog med Thomas er vi sikre på, at det er den bedste løsning for FC Roskilde.

- Den sult Thomas har vist, sideløbende med de ting vi har oplevet den seneste tid, gør os meget fortrøstningsfulde og trygge i valget af ham som cheftræner. Nu starter en proces hvor vi skal fuldende setuppet omkring Thomas, da vi nu står uden en assistent.

FC Roskilde overvintrer som nummer tre i 2. division.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce