FC Roskilde er med stor sandsynlighed på vej ned i 2. division efter et år i NordicBet Ligaen.
Men 18-årige Frederik Engqvist har tænkt sig at blive.
I hvert fald har Roskilde forlænget aftalen med backen, så den løber frem til 2027.
Det skriver FCR på sin hjemmeside.
Frederik Engqvist har tidligere været en del af Brøndbys akademi, og han var også kortvarigt i Vejle BK.
- Jeg er rigtig glad og stolt over at forlænge min kontrakt med FC Roskilde. Det er her jeg ser min fremtid, og her jeg tror, at jeg kan tage de næste skridt i min udvikling.
- Jeg er glad for den tillid, jeg har fået - og håber på at kunne bide mig endnu mere fast på holdet. Sammenholdet i truppen er helt fantastisk. Jeg glæder mig til at komme til træning hver dag - og det vil jeg gøre de næste to år, siger Frederik Engqvist.
Backen har spillet 15 kampe for Roskilde.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Roskilde
Betinia Liga


































