FC Roskilde kom ikke i top seks i den forgangne sæson af 2. division, og de skal derfor spille i den landsdækkende 3. division efter sommerferien.
Til den opgave har de været ude at forstærke sig på midtbanen, hvor 19-årige Mathias Christensen er hentet til.
Han kommer til klubben fra FC Helsingør, hvor han netop er blevet kåret til årets talent.
- Mathias er en meget dygtig midtbanespiller, som jeg har været ude efter tidligere, så jeg er selvsagt rigtig glad for, at det nu er faldet på plads.
- Han er god på bolden, har et godt overblik og binder det hele godt sammen inde på midten. Det er uden tvivl endnu en forstærkning der nu er kommet på plads i truppen, siger sportschef Anders Theil.
FC Roskilde starter deres sæson den 7. august, hvor de møder Herlev på udebane.

FC Roskilde
FC Helsingør
CampoBet 3. division






























