1. Division -FC Roskilde hyrer talentchef fra DBU
2017-02-23 09:19:27
Foto: Ole Walldo

FC Roskilde hyrer talentchef fra DBU

FC Roskilde har ansat Thomas Slosarich som ny talentchef i klubben. Han kommer fra en stilling som talenttræner i DBU.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Roskilde ligger glimrende til i 1. division, og nu opruster klubben med en ny talentchef.

FC Roskilde har ansat Thomas Slosarich som ny talentchef på fuldtid, og han kommer fra DBU, hvor han har været talenttræner de sidste 10 år.

- Fra den 1. april har vi lavet en aftale med Thomas Slosarich. Thomas er hentet ind fra DBU som klubbens nye fuldtids talentchef. At vi har fået Thomas til FC Roskilde er et kæmpe scoop, siger næstformand og ungdomselitechef Christian Juel Glem i en pressemeddelelse.

- Det viser med al tydelighed, at vores projekt og klub er attraktiv for nogle af landets mest erfarne talentudviklere. Thomas kommer med ambitioner og ønsker om udvikling. Jeg er sikker på, at Thomas kan være med til, at vi når vores vision om at blive Midtsjællands bedste talentudvikler.

Slosarich afløser Søren Weber Juul, der ved nytår blev ansat i Nike.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce