FC Roskilde sluttede efterårssæsonen forrygende af, hvorfor de overvintre på tredjepladsen i 1. division.
Det er dog ikke blot på banen, at FC Roskilde tegner sig for positive nyheder i øjeblikket. Nu styrker klubben organisationen ved at ansætte Dennis Poulsen som ny administrerende direktør fra 1. januar.
FC Roskildes bestyrelsesformand Bo Tue Knudsen er da også ganske tilfreds med ansættelsen.
- Det er en oprustning på den administrative side, idet Dennis vil indgå på fuld tid i ledelsen af FC Roskilde i et nært samarbejde med undertegnede, Claus Grønborg og den sportslige ledelse, siger bestyrelsesformand Bo Tue Knudsen til klubbens hjemmeside.
Stillingen har tidligere været besat af Claus Grønborg, der i det seneste års tid har fungeret i stillingen på deltid.


FC Roskilde
Betinia Liga

























