2. division -FC Roskilde udnævner angriber som ny anfører
2023-03-02 10:41:47
Foto: FC Roskilde

FC Roskilde udnævner angriber som ny anfører

FC Roskilde skriver på sin hjemmeside, at der er kommet en ny anførergruppe på holdet, hvor Monday Etim kommer til at være kaptajn. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 17. runde

FT

EFB

2 - 1

FCR

Inden starten på forårssæsonen i 2. division har FC Roskilde valgt at ændre anfører. Før havde Andreas Hermansen ansvaret, men det bliver der lavet om på fremover. 

FC Roskilde skriver nemlig på sin hjemmeside, at spydspidsen Monday Etim fremover skal være kaptajn for 2. divisionsholdet. 

Valdemar Montell bliver ny viceanfører.

Derudover kommer der en ny anførergruppe, der består af Mathias 'Mac' Christensen, Andreas Chabert, Simon Holden, Marco Brylov og Mads Skøt samt anføreren og viceanføreren.

Manager Jack Majgaard fortæller følgende til klubbens hjemmeside om ændringerne.

- Vi har valgt at bruge vinterpausen og træningslejren på at ændre i vores anførergruppe, så vi kan løfte i flok. Indtil nu har Andreas Hermansen stået meget alene med ansvaret og vi har sammen set et behov for at ændre på det. 

- Hermansen vil fortsat betyde meget for os, både på og udenfor banen - og han vil fortsat arbejde lige så hårdt som altid. 

- Det er vigtigt for mig at sige, at vi ikke laver om, fordi vi ikke har været tilfredse med Hermansen som anfører, men fordi vi tror på at dette vil gøre, at endnu flere vil bidrage med at tage ansvar. 

- Den nye anførergruppe kan bringe ny energi, samtidig med, at vi rammer forskellige aldersgrupper i truppen og forskellige positioner på banen. Vi har set Monday an som anfører flere gange og han kan og vil gerne løfte opgaven for klubben, hvilket vi er glade for, siger Majgaard. 

FC Roskilde starter forårssæsonen ud mod Esbjerg fB 12. marts i 2. division.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 17. runde

FT

EFB

2 - 1

FCR

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce