Start debatten
FC Sydvest fortsætter oprustningen til den kommende sæson i 2. division, og klubben har endnu en gang kigget mod Ringkøbing.
Her har Sydvest fundet målmand Mads Petersen, som fremover skal vogte buret for Tønder-klubben.
28-årige Petersen har de seneste fem år spillet i Ringkøbing, men han følger altså ikke klubben med ned i Danmarksserien.
Mads Petersen har en fortid som ungdomsspiller i SønderjyskE, og siden var han forbi FC Vestsjælland og FC Roskilde, inden turen gik til Ringkøbing i 2015.


Ringkøbing
FC Sydvest
CampoBet 2. division

































