Søndag går det løs i Superligaen, hvor Bo Svensson for første gang skal stå i spidsen for FC København, der skal rejse sig efter en turbulent tid.
FCK har hyret Tijan Njie som assistent til Svensson, og tyskeren har torsdag overstået sin første træning i hovedstadsklubben.
- Det var virkelig godt. Jeg har set frem til den her dag. Der har været mange samtaler for at lære folk at kende i klubben, så det har jeg glædet mig til. Det er en fantastisk følelse at være blandt gutterne, siger Njie til FCK TV.
Tijan Njie har arbejdet sammen med Svensson i både Union Berlin og Mainz, og det er en genforening, der vækker glæde hos den ham.
- Jeg har kendt Bo i ti år nu, og vi arbejdede sammen i akademiet i Mainz - også med førsteholdet. Derefter i Union Berlin, så vi har haft et langt forhold, og det er ikke kun på banen - men også udenfor. Vi har et godt forhold, og jeg er glad for, han har fået mig her.
FCK skal forsøgte at rejse sig efter seks kampe i træk uden sejr under Jacob Neestrups ledelse.
Den nye assistent har en plan for, hvad københavnerne skal vise mod Silkeborg.
- Vi skal vise energi til at starte med, hvor vi ser et hold, der arbejder for hinanden og selvfølgelig score mål. Vi skal juble sammen og få følelsen af sejr igen. Uanset hvad vi gør på banen, så gør vi det sammen og som et hold, for så bliver vi svære at spille imod.
Neestrup nåede 181 kampe i spidsen for klubben, som han to gange førte til det danske mesterskab. Det blev også til to pokaltriumfer.
Bo Svensson har underskrevet en lang kontrakt til 2031.

VM Morgenbriefing: Vanvittigt comeback og VM's kedeligste kamp
Hattrick | Afsnit 140Argentina var ét kvarter fra et chokerende VM-exit, men vendte 0-2 til 3-2 mod Egypten i et af slutrundens største dramaer.
Læs mere
FC København
3F Superliga



































