




Belgien er i VM-kvartfinalen.
Det står klart efter 4-1-sejren over USA tirsdag nat.
Charles De Ketelaere stod for to af de belgiske scoringer, mens Hans Vanaken og Romelu Lukaku scorede de to sidste.
Malik Tillman var på pletten for amerikanerne.
4-1-resultatet betyder samtidig, at USA er ude af VM, og dermed er alle tre værtslande færdige ved slutrunden.
I kvartfinalen skal Belgien møde Spanien.
Artiklen fortsætter efter billedet

Livlig start
Belgien bragte sig allerede foran efter ni minutter i Seattle, da Nicolas Raskin erobrede bolden i feltet og fandt Charles De Ketelaere foran mål.
USA havde svært ved at skabe chancer, men fik udlignet efter 31 minutter, da Malik Tillmans frispark blev rettet af i muren og snød Thibaut Courtois.
Kort efter slog Belgien dog tilbage, da Leandro Trossard fandt De Ketelaere i feltet.
De Ketelaere headede sit andet mål i kampen ind til 2-1.
USA kom bedst ud til anden halvleg, men det var alligevel Belgien, der kom foran med to - og det efter en kæmpe brøler af USA.
Keeper Matt Freese kom langt ud af sit mål efter en lang bold i dybden.
Charles De Ketelaere pressede ham, og Freese mistede bolden, som endte foran Hans Vanaken.
Han afsluttede langt udefra mod det tomme mål, hvor Tim Ream prøvede at redde forsøget, men han fejlede totalt.
Med ti minutter igen var Sebastian Berhalter tæt på at reducere, da han forsøgte med venstrebenet fra kanten af feltet, men forsøget sneg sig lige forbi den venstre stolpe.
USA pressede på mod kampens slutning, men det var Belgien som endte med at lukke og slukke kampen kort før tid.
Chris Richards smed bolden væk, hvor Romelu Lukaku trak ind i feltet fra venstre side.
Han afsluttede fladt og hårdt med højrebenet mod det højre hjørne som Matt Freese ikke kunne redde.
Dermed endte opgøret 4-1.

AGF-miraklet i Poznan
Hattrick | Afsnit 163AGF gjorde onsdag det umulige og overkom et 1-4-nederlag, da de efter straffesparkskonkurrence spillede sig videre mod Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen. Bolds udsendte i Polen kommer med en beretning.
Læs mere
VM
USA
Belgien





























