FC København har hentet Bo Svensson ind som ny cheftræner, og han er mandag eftermiddag blevet præsenteret på et pressemøde.
Her blev direktør Jacob Lauesen spurgt ind til processen i forhold til at ansætte Bo Svensson, og her fortæller direktøren, at der de seneste uger kun har været én kandidat.
- Bo har vel været på alle lister over alle træneransættelser i FC København de seneste fem år. Han er jo ikke ukendt for os. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at der var en dialog under en tidligere sportsdirektør, som lå i det sidste år, siger Jacob Lauesen.
- I processen de seneste uger har der været én kandidat, og det har været Bo Svensson. Vi har selvfølgelig genskabt en liste, og så har vi prøvet, om det kunne være muligt at få Bo.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I forhold til det, der skete i december, hvor der var en snak. Det er en ting, jeg synes er fuldstændig normal for en klub som vores. Det ville være uansvarligt, hvis vi ikke en gang imellem opdaterede en liste om, hvem der kunne være mulige udskiftninger som træner.
Bo Svensson har fået en aftale til 2031.

Hjulmand tæt på Atlético Madrid
Hattrick | Afsnit 141Morten Hjulmand ser ud til at være på vej mod et af de helt store skifter i sin karriere. Det er et spørgsmål om tid før han bytter Lisabon ud med Madrid.
Læs mere

FC København
3F Superliga







































