2026-01-28 11:35:00

FCK-chef om Moukoko: Var det otte mål og to assists?

FC København har ingen planer om at skille sig af med Youssoufa Moukoko, fortæller sportsdirektør Sune Smith-Nielsen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Barcelona
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 8. runde

FT

BAR

4 - 1

FCK

Youssoufa Moukoko skal blive i FC København og kæmpe for sin chance.

Det fortæller sportsdirektør Sune Smith-Nielsen, da Bold spørger ind til situationen omkring den tyske angriber forud for Champions League-opgøret mod Barcelona. 

Hvordan ser du på Moukokos situation hos jer? 

- Var det otte mål og to assists, og at han kæmpede sig igennem efteråret til forskellige kampe? 

- Han må tage udfordringerne op, og det gør han utrolig målrettet og seriøst, siger Sune Smith-Nielsen og afviser, at et exit er under opsejling.

- Jeg har ingen planer om det, nej.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -FCK-chef om Moukoko: Var det otte mål og to assists?
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Bold kunne for nylig fortælle, at FCK's sportslige ledelse har undersøgt muligheden for at afskibe Youssoufa Moukoko denne vinter. 

Om den proces nu er lagt til side er svært at gisne om, men sikkert er det, at FCK arbejder på flere ting frem mod deadline day mandag, som kan påvirke, om klubben kommer til at søge flere tilgange, end den højre back, man prioriterer at hente.

- Vi har nogle forskellige ting i gang, og det er sådan lidt, at hvis noget lykkes, kan der ske noget andet. 

- Det vigtigste for os, og det, der er afgørende at nå inden mandag, er at hente en højre back. Og det, der ellers måtte ske, er ting, hvor der er ting, der lige skal times og passe med hinanden, siger Sune Smith-Nielsen. 

21-årige Moukoko blev købt dyrt ind i sommer og sidder på en kontrakt frem til sommeren 2030. 

Han har rigtigt nok noteret sig for otte mål og to assist i de 29 optrædener, han indtil videre har under bæltet i FCK. 

I sidste uge var tyskeren henvist til bænken i Champions League-braget mod Napoli, hvor Jacob Neestrup i stedet foretrak 17-årige Viktor Dadason i front. 

Og generelt virker der til at være stor tilfredshed med den unge islandske frontløber. 

I hvert fald har hans indtræden på førsteholdet haft en positiv indvirkning på, hvordan Sune Smith-Nielsen aktuelt ser på FCK's angriberpost. 

For selv om Andreas Cornelius nok en gang er ude af stand til at komme i kamp, er sportsdirektøren tryg. 

- Det er en præmis, vi lever med, siger FCK-bossen om Cornelius' fysiske forfatning. 

- Vi har jo hentet en rigtig dygtig angriber i efteråret fra vores talentafdeling, så vi synes, vi er på plads, afslutter sportsdirektøren med henvisning til Dadason. 

Podcast Cover

Superliga-transfernes pokerspil

Ugens Suppe | Afsnit 4

Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil. 

Læs mere
-54:27

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 8. runde

FT

BAR

4 - 1

FCK

Annonce

20 kommentarer

Se kommentarer
Annonce