3F Superliga -FCK cruisede sig til storsejr mod Randers
2018-10-07 17:52:22
Foto: Getty Images

FCK cruisede sig til storsejr mod Randers

Uden de store overanstrengelser vandt FC København søndag i sikker stil med cifrene 4-0 hjemme mod Randers, der faldt sammen i slutfasen. Fire forskellige FCK'ere kom på tavlen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 12. runde

FT

FCK

4 - 0

RAN

30'
10
Dame N'Doye
Mål
57'
20
Pieros Sotiriou
Mål
64'
30
Robert Skov
Mål
84'
40
Kenan Kodro
Mål

Efter midtugens flotte sejr ude over franske Bordeaux i Europa League skulle Ståle Solbakkens tropper søndag eftermiddag forsøge at finde tilbage på sejrssporet i Superligaen, da Randers FC kiggede forbi Telia Parken.

Værterne var fortsat uden en skadet Viktor Fischer, mens Jesse Joronen var tilbage i målet i stedet for Stephan Andersen, der lige som William Kvist igen var henvist til bænken. Hos gæsterne gav cheftræner Thomas Thomasberg genvalg til de samme 11, der ugen forinden havde fået 1-1 i Vejle. 

Kronjyderne har i sæsonstarten haft problemer på fremmed græs, hvor holdet inden 12. spillerunde fortsat havde første udebanesejr til gode, men søndag kom Randers-spillerne fint fra land i nationalarenaen. 

Efter en chancefattig indledning kom Saba Lobjanidzde efter 19 minutter til opgørets første gode mulighed.

Georgieren blev sendt i dybden fra egen halvdel, og kantspilleren oversprintede FCK-forsvaret, men Jesse Joronen var vågen og diskede op med en fin redning på skuddet. Selv samme Saba var på spil igen få minutter efter, men denne gang var afslutningen langt mere ufarlig. 

Det var dog værterne, der sad tungt på boldbesiddelsen, og efter en haltende start rent offensivt kickstartede Dame N'Doye de hvidblusede efter en halv times spil.

Senegalseren steg flot til vejrs og headede i nærmest overlegen stil Robert Skovs hjørnespark i kassen. Dermed fik den 33-årige angriber stoppet tre kampes måltørke med sin 10. sæsonscoring. 

Randers-lejren vil formentlig ærgre sig over måden, som målet opstod på. En ufarlig afslutning fra Pieros Sotiriou var på vej udover baglinjen, men alligevel valgte Johnny Thomsen at prikke bolden det sidste stykke over stregen, og det udnyttede værterne altså på det efterfølgende hjørnespark.

Det slog dog ikke gæsterne ud, og faktisk var det Randers, der lettest kom til muligheder i første halvleg, og kampbilledet fortsatte også i minutterne efter pausen. 

Efter 48 minutter var et klodset FCK-boldtab tæt på at ende i en udligning, men Dennis Vavro nåede fik i sidste sekund blokeret Benjamin Stokkes afslutning.

Tre minutter senere fik angrebsmakker Marvin Egho så en stor chance, men østrigerens træk mod mål blev for langt, og så løb endnu en god mulighed ud i sandet for gæsterne. 

Anderledes skarpe var værterne, der uden at for alvor sprudle viste klassen i perioder, og når det skete, endte bolden i nettet. Som i det 57. minut, hvor Nicolai Boilesen gik til baglinjen og sendte et indlæg mod bagerste stang.

Patrick Carlgren i Randers-buret forsøgte at komme til bolden, men den svenske keeper gik fejl af bolden, og så kunne Pieros Sotiriou uden de store problemer heade sit første Superliga-mål for sæsonen i kassen.

Det tog brodden af gæsterne, alt imens spillehumøret kun blev højere hos løverne, der aldrig fik brug for de store kraftanstrengelser i jagten på de tre point. Det forhindrede dog ikke Robert Skov i udbygge føringen yderligere i det 64. minut.

Her sendte FCK-kanten et brækkende langskud i kassen i en situation, hvor Carlgren heller ikke her så for godt ud.

Det knækkede det sidste snært af håb om point for gæsterne, der virkede modløse i slutfasen. Heldigvis for kronjyderne revancherede Carlgren sig i en ny duel mod Robert Skov, der efter 72 minutter snød sig igennem gæsternes defensiv, men denne gang diskede Randers-keeperen op med en stor redning. 

Fem minutter før tid måtte Carlgren dog på ny hente bolden ud af netmaskerne. Denne gang var det indskiftede Kenan Kodro, der noterede sig for en scoring, da han headede også indskiftede Carlo Holses indlæg i kassen til slutresultatet 4-0.

Resultatet betyder, at FC København overtager Superligaens førsteplads med 25 point for 12 kampe. Det samme pointantal kan FC Midtjylland komme op på, hvis ulvene besejrer Vendsyssel senere søndag aften. 

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 12. runde

FT

FCK

4 - 0

RAN

30'
10
Dame N'Doye
Mål
57'
20
Pieros Sotiriou
Mål
64'
30
Robert Skov
Mål
84'
40
Kenan Kodro
Mål
Annonce

24 kommentarer

Se kommentarer
Annonce