3F Superliga -FCK cruiser videre med ny sejr
2017-04-23 19:54:02
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images.

FCK cruiser videre med ny sejr

FC København er fortsat ubesejret i dette års Superliga, de de hjemme i Telia Parken slog FC Midtjylland med 3-1.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

FT

FCK

3 - 1

FCM

7'
10
Andreas Cornelius
Mål
81'
20
Andreas Cornelius
Mål
84'
30
Peter Ankersen
Mål
87'
31
Gustav Wikheim
Mål

I sidste weekend satte FC København mere eller mindre mesterskabet på på plads, da de slog de nærmeste konkurrenter fra Brøndby IF.

I dag var modstanderen FC Midtjylland, og de blev via et tidligt mål ligeledes sat på plads.
Det startede ellers bedst for FC Midtjylland, der ellers inden for de første fem minutter havde haft et par pæne tilbud for at bringe sig i front.

I begge tilfælde var det Rilwan Hassan, der fik tilbuddet. Første gang stoppede Robin Olsen offensivspillerens afslutning med en flot fodparade, hvorefter han i situationen efter sparkede snært forbi mål.

Noget kunne tyde på, at gæsterne skulle have været mere kyniske for blot to minutter senere bragte FC København sig i front.

Ludwig Augustinsson smed et flot indlæg ind i Midtjylland-feltet, og her steg  Andreas Cornelius højest til vejrs, hvorfor han kunne heade bolden over i det lange hjørne til 1-0.

Målet tog i første omgang brodden af FC Midtjylland, hvorfor det i stedet var hjemmeholdets Andrija Pavlovic, der midt i første halvleg var tæt på at kunne gøre det til 2-0. Afslutingen sad dog i denne omgang lige på Johan Dahlin i målet.

Kort før pause var Mathias 'Zanka' Jørgensen tæt på at åbne kampen på vid gab igen. Forsvarsspilleren forsøgte at lægge en aflevering tilbage til Robin Olsen, men hovedstødet blev alt for kort, hvor Paul Onuachu opsnappede afleveringen og rundede Robin Olsen.

Vinklen blev dog en anelse spids, hvorfor den tårnhøje angriber overplacerede sin afslutning og sparkede forbi det tomme mål.

I stedet holdt FC København skydetelt mod FC Midtjyllands felt i angrebet efter.
Youssef Toutouh gled flot igennem gæsternes defensiv, hvorefter han måtte se sin afslutning reddet tæt under mål. Den efterfølgende retur faldt ud til Uros Matic, hvis afslutninng blev reddet på stregen af en FC Midtjylland-spiller.

FC Midtjylland gik derfor til pause med skindet på næsen, hvorfor de da også i begyndelsen af anden halvleg havde muligheden for at komme helt på omgangshøjde med værterne.

Først var Filip Novak alene igennem med Robin Olsen, men FCK-keeperen reddede kastanjerne ud af ilden for Ståle Solbakkens tropper. Få minutter senere bragede Mikkel
Duelund et langskud på den ene opstander, hvorfor FC København i den indledense fase af anden halvleg, da heller ikke var helt uheldige.

FC København fik dog langsomt mere kontrol over kampen, hvorfor de i vanlig sikker stil holdt fast i bolden.

Inden dommeren fløjtede kampe af, fik Andreas Cornelius dog udbygget sin målkonto. Andrija Pavlovic erobrerede bolden fra Kian Hansen i Midtjyllands eget felt, hvorefter han afleverede fladt bagud til Andreas Cornelius, som uden problemer kunne trille bolden over stregen til 2-0.

Helt galt gik det for midtjyderne, da FC København med fem minutter igen gjorde det til 3-0.
Peter Ankersen havde taget et hidsigt offensivt løb op gennem midten, hvorefter han retvendt mod mål med bolden foran fødderne smækkede bolden ind bag Johan Dahlin til 3-0.

I slutfasen af kampen gik der cirkusbold i den, da også FC Midtjylland pludselig kom på tavlen.

Indskiftede Rafael van der Vaart fandt flot Gustav Wikheim i dybden, og han kunne passere Robin Olsen til slutresultatet 3-1.

FC København kom derfor aldrig i fare for at smide point hjemme mod FC Midtjylland, hvorfor de stadig er ubesejrede i Superligaen og i sikker stil er på vej mod det danske mesterskab.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

FT

FCK

3 - 1

FCM

7'
10
Andreas Cornelius
Mål
81'
20
Andreas Cornelius
Mål
84'
30
Peter Ankersen
Mål
87'
31
Gustav Wikheim
Mål
Annonce

81 kommentarer

Se kommentarer
Annonce