Den 27. oktober 2024 krydsede Brøndby IF og FC København klinger på Vestegnen i et opgør, der blandt andet blev udskudt med kvarter efter ballade på tilskuerpladserne.
De voldsomme scener udmøntede sig også i konfrontationer mellem tilskuere på lægterne og politiet.
Det har nu fået konsekvenser for en 22-årig mand med tilhørsforhold til FC København.
Den 22-årige blev tirsdag idømt otte måneders ubetinget fængsel for grov vold mod en politibetjent under urolighederne på Brøndby Stadion, det skriver Sjællandske Nyheder.
Manden kastede blandt andet et plasticrør afsted og en metalspand mod politiet.
Han blev dømt ved retten i Glostrup, hvor han straks ankede den ubetingede dom, men samtidig erkendte han sig delvist skyldig i tiltalen.
Sjællandske Nyheder skriver, at politiet har rejst tiltalt mod i alt 12 personer efter opgøret, som forventes at blive afgjort i 2026.
I artiklen kan du se en video af tilskuerurolighederne fra derbyet i 2024.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
FC København
Brøndby IF
3F Superliga



































