2025-11-21 19:20:00

FCK-fan tiltalt for grov vold mod betjent

En FCK-tilhænger skal i næste uge i retten, hvor han blandt andet står tiltalt for at have udøvet grov vold mod en politibetjent i forbindelse med derbyet mellem Brøndby og FC København i oktober sidste år, skriver Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

FCK

1 - 0

BIF

Skandaløse scener udspillede sig en time før det københavnske derby på Brøndby Stadion i oktober sidste år. 

Her stormede en større gruppe maskerede Brøndby-fans fra Sydsiden og ned ad den ene langside med kurs mod FCK's udebaneafsnit for at kaste med romerlys. 

Der resulterede i, at flere FCK-fans forcerede hegnet til udebaneafsnittet og stormede banen, hvor vagter og betjente måtte stille sig imellem, mens der fløj pyroteknik til højre og venstre.

En af de FCK-fans, der stormede banen, skal møde i retten i næste uge. 

Det skriver Ekstra Bladet.

Der er tale om en 22-årig mand, som ifølge mediet er tiltalt for at have udøvet grov vold mod en politibetjent i tjeneste ved at kaste et 'flere meter langt rør' og en metalspand med sand mod politiet.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCK-fan tiltalt for grov vold mod betjent
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

I anklageskriftet, som Ekstra Blandet er i besiddelse af, fremgår det desuden, at han er tiltalt for grov forstyrrelse af den offentlige orden og for at have handlet 'i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere kendte eller ukendte medgerningsmænd'. 

Han er også tiltalt for at have maskeret sig med en blå og hvid balaclava samt for brud på fyrværkeriloven.

Der er i alt rejst tiltale mod 12 personer i forbindelse derbyballaden.

FC København og Brøndby mødes søndag klokken 12.00 i Parken. 

Opgøret er uden udebanefans, da balladen i oktober betød, at Divisionsforeningen forbød udebanefans.

Som udgangspunkt tillades der udebanefans til kampe mellem FCK og Brøndby i 2026, hvilket Divisionsforeningen er trygge ved.

Læs mere om det her.

Podcast Cover

Få Braithwaite hjem til Superligaen

Ugens Suppe | Afsnit 3

Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem. 

Læs mere
-52:54

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

FCK

1 - 0

BIF

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce