FC Københavns Mikael Antonsson havde kontraktudløb med klubben efter denne sæson, men aftalen er nu blevet forlænget i to år.
- Vi er rigtigt glade for, at Anton fortsætter hos os. Han er en vigtig mand for vores trup, fordi han om nogen kender kulturen i F.C. København og ved, hvad der bliver krævet for at spille i den her klub, siger manager Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.
- Han kender vores system på rygraden og lærer gerne fra sig. Han er meget bevidst om sin egen rolle og er indforstået med, at han ikke kommer til at spille alle kampe, men vi kan altid stole på ham, når der er brug for ham, og han holder stadig et meget højt niveau spillemæssigt,
34-årige Antonsson har spillet i klubben i seks år.


FC København
3F Superliga





























