Aldo Petersen, der tidligere har været bestyrelsesformand i Brøndby, har på det seneste fortalt i flere interviews, hvad han ville gøre anderledes i FC København, hvis han blev en del af klubben.
Han har desuden sagt til fanmediet Copenhagen Sundays, at han var med i det bud, som den amerikanske investeringsfond Fortress sendte til Parken sidste år.
FC København-formand Bo Rygaard fastslår dog i et interview med B.T., at han aldrig har talt med Aldo Petersen, og han undrer sig over, at erhvervsmanden går i pressen med sine holdninger.
Dén adfærd er ikke kompatibel med en rolle i FC København - hvis muligheden en dag skulle byde sig, fastslår Rygaard.
- Man skal aldrig nogensinde underkende, at integritet og personlige relationer er ret afgørende faktorer. Det er ikke altid kun penge, det drejer sig om, siger Rygaard til B.T.
- Jeg synes, at vi driver Parken som en meget professionel virksomhed. Vi har nogle værdier og holdninger, som er vigtige for os. Der er det ikke kompatibelt med det at gå ud og agere på den måde.
Bo Rygaard fastslår desuden, at der fortsat ikke er interesse for at få nye partnere ind i Parken Sport & Entertainment.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
3F Superliga

























