I sidste uge kom det frem, at Sverige stadig håbede på at få Roony Bardghji med til U17 EM i Israel, men det tillader FCK ikke.
Slutrunden starter den 16. maj, hvor FCK stadig mangler mesterskabsspillets sidste kamp hjemme mod AaB den 22. maj.
Roony Bardghji var fravalgt til senest kamp mod FC Midtjylland, men det betyder ikke, at FCK nu overvejer at lade det 16-årige stortalent tage til EM.
- Nej, han er alt for vigtig. Ham har vi brug for i de næste fire kampe, siger Jess Thorup.
Så du ser ham få en central rolle i de sidste fire kampe?
- Ja, det gør jeg. Ligesom han har haft indtil nu.
Artiklen fortsætter efter billedet

Taget det fint
Mod FCM var Roony Bardghji helt fravalgt til truppen, men det har den unge svensker reageret fint på.
- Det har han taget superfint. Jeg snakkede med ham et par timer før på hotellet, hvor jeg forklarede ham, hvordan det var, og vi havde en god snak efter Randers.
- For mig havde han haft en lille down-periode, og der skal jeg jo også være ansvarlig og beskytte en 16-årig knægt, i forhold til det han står foran, og hvornår det er den rette tid til at spille og ikke spille.
- Derfor sagde jeg til ham, at til kampen i Herning var det ikke kun det spillemæssige, det handlede om. Der var også noget mentalt og noget hektik på i løbet af og specielt i slutningen af kampen. Derfor tog jeg en kamp uden Roony, forklarer Thorup.
Roony Bardghji har hidtil spillet 14 førsteholdskampe for FC København og scoret to kasser.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga
Sverige U17


























