


Randers FC var bedste mandskab i store dele af kampen mod FC København.
Kronjyderne kom også foran efter en times tid, men mod slutningen af kampen fik løverne vendt opgøret til en 2-1-sejr.
Nogle af arkitekterne bag FCK-comebacket var indskifterne Viktor Claesson og Andreas Cornelius, der leverede henholdsvis et mål og et oplæg.
Efter kampen blev Randers-træner Rasmus Bertelsen spurgt ind til sidstnævnte, som ifølge ham var med til at ændre kampudtrykket. Sammen med Claesson.
- Han (Cornelius, red) er god, og han er stor. Claesson kommer også ind, og der kommer et andet fysisk tryk.
- Så kan man sige. Trækker vi os for langt tilbage? Men det er også en naturlig konsekvens af stillingen i kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er også lidt åndsvagt at rende og presse, når man ved, de klapper den over hovedet på en og op på Cornelius.
- Så det bliver lidt spil på andenbolde, og vi ville selvfølgelig gerne have håndteret det bedre.
- Vi ville også gerne have været lidt farligere på omstillinger, men det er detaljer, siger han til Bold og den skrevne presse.
Selvom det blev til et nederlag for Bertelsen og co., så kunne Randers-træneren godt finde nogle positive ting at tage med hjem.
- Vores fodboldmæssige udtryk kunne jeg godt lide i dag, og den del var et skridt frem for os.
- Der var generelt rigtig mange gode ting, men det er lidt svært at stå og glæde sig over lige nu. Det er faktisk meget svært, lød det fra Rasmus Bertelsen.
Se højdepunkter fra opgøret i videoen i artiklen.

Planen er lagt: Bischoff fortsætter i rugeklub
Hattrick | Afsnit 62Der er stadig flere spørgsmål end svar i sagen om Clement Bischoff i Salzburg, hvor den danske kantspiller fortsat er helt ude i kulden.
Læs mere


FC København
Randers FC
3F Superliga


































