FC København er på jagt efter Sune Smith-Nielsens afløser til sportsdirektørposten.
Flere har spekuleret i, om forgængeren Peter Christiansen kunne være aktuel igen, da PC i starten af marts blev fyret i Wolfsburg, og søndag aften er hovedpersonen i Parken.
Forud for hjemmekampen mod Silkeborg stod PC og talte med direktør Jacob Lauesen, der er med til at ansætte ny sportsdirektør.
Den mangeårige FCK-behandler Jesper Larsen stod sammen med dem.
Peter Christiansen sagde i slutningen af 2020 op i AGF for at blive sportsdirektør i FC København, hvilket han var indtil sommeren 2024, hvor turen gik til Wolfsburg.
Artiklen fortsætter efter billedet

FC København bekræftede midt i marts, at man har indgået et samarbejde med Excel Sports Management, som skal bistå med rekrutteringen af en ny sportsdirektør.
- Valget af rådgiver hænger tæt sammen med bestyrelsens ønske om at sikre det stærkest mulige kandidatfelt såvel nationalt som internationalt, lød det fra FCK.

FCK skuffede på Deadline Day
Hattrick | Afsnit 12Vi har optaget et afsnit af Hattrick midt om natten for at runde, at det danske transfervindue er lukket! Vi snakker om de største historier fra Deadline Day.
Læs mere
FC København
3F Superliga



























