FC København sikrede sig torsdag avancement til Conference League efter en sejr over Inter Turku, og fredag har københavnerne fundet sine modstandere i ligafasen.
Her venter seks kampe, hvor københavnerne kunne have trukket nogle kæmpe europæiske klubber, som dog ikke ligefrem blev tilfældet for Bo Svenssons tropper.
FC Københavns tre hjemmekampe er imod:
Braga (Portugal)
Lugano (Schweiz)
Iberia Tbilisi (Georgien)
På udebane venter:
Røde Stjerne (Serbien)
U. Craiova (Rumænien)
Inter Escaldes (Andorra)
Artiklen fortsætter efter billedet

Dermed vender Jonas Wind retur til Parken for en stund, når hans klub Braga kigger forbi. Derudover venter der udebaneture til Serbien, Rumænien og Andorra for FCK.
Braga og Wind skal en tur mere til Danmark, da de også har trukket AGF.
Det bliver ikke til noget gensyn med Jacob Neestrup, men Panathinaikos skal dog til en tur til Danmark, nærmere bestemt Farum hvor FC Nordsjælland venter.
FC Midtjylland har trukket blandt andre Ajax på hjemmebane - se midtjydernes lodtrækning her.
Ligafasen sparkes i gang den 15. oktober.
Kampprogrammet bliver fastlagt senest på søndag.

FC København
Conference League





























