2023-12-06 22:11:04

FCK-nedturen fortsætter: Silkeborg triumferede i Parken

Silkeborg gjorde det onde ved FC København i første pokalkvartfinale i Parken, hvor Kent Nielsens tropper hentede en fornem 2-0-sejr og tog et stort skridt mod semifinalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - første kvartfinale

FT

FCK

0 - 2

SIF

43'
01
Callum McCowatt
Mål
64'
02
Anders Klynge
Mål

Både FC København og Silkeborg har været skidt kørende i 3F Superligaen, så begge jagtede oprejsning i onsdagens pokalduel.

Jacob Neestrup havde lavet hele syv ændringer efter 1-2-skuffelsen mod AGF, hvilket betød, at blandt andre Jordan Larsson og Oscar Højlund fik chancen.

Hos Silkeborg var Alexander Lind tilbage efter karantæne, og topscoreren var tæt på efter fem minutter, men en blokering fra Kamil Grabara betød, at Nicolai Boilesen kunne nå tilbage, inden bolden trillede i mål.

FCK's første store chance faldt i det tiende minut, hvor Viktor Claesson lidt tilfældigt opsnappede en løs bold i feltet, men Silkeborg slap med skrækken.

Sådan bølgede det frem og tilbage med optræk til gode muligheder i begge ender, men det blev sjældent rigtig farligt.

I hvert fald indtil to minutter før pausen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -FCK-nedturen fortsætter: Silkeborg triumferede i Parken
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Her brød Oliver Sonne igennem i Silkeborgs højre side og fandt Callum McCowatt, som flot styrede indlægget i kassen via stolpen.

1-0 til Silkeborg, så FCK-spillerne blev sendt i omklædningsrummet med en pibekoncert, mens de medrejsende SIF-fans jublede lystigt.

Neestrup reagerede – og Silkeborg regerede
I pausen tog Jacob Neestrup konsekvensen af en sløj første halvleg og skiftede tre mand.

Ud gik Orri Oskarsson, Viktor Claesson og Nicolai Boilesen, så der blev plads til Roony Bardghji, Rasmus Falk og Denis Vavro.

Sidstnævnte er noget opsigtsvækkende, da Vavro for bare tre dage siden blev båret fra banen mod AGF, og flere frygtede en længere skade, men det var altså ikke tilfældet.

Indskiftningerne forbedrede ikke kampbilledet for FCK – tværtimod.

Silkeborg kom mere på bolden og skabte flere store muligheder til at udbygge føringen.

I håbet om at ændre noget foretog Neestrup endnu en ændring efter en time, hvor Mohamed Elyounoussi afløste unge Oscar Højlund.

SIF-showet fortsatte
Silkeborg fortsatte dog de spillemæssige gode takter, og i det 64. minut slog gæsterne igen til.

Et godt opspil endte for fødderne af Anders Klynge, der iskoldt udplacerede Kamil Grabara og sendte Silkeborg på 2-0.

Det fik Jacob Neestrup til at sætte Andreas Cornelius ind i stedet for Jordan Larsson, og således var FCK's fem udskiftninger brugt efter bare 66 minutter.

FC København fik en smule bedre fat i spillet herefter, men formåede ikke at lægge noget reelt tryk og for alvor true Nicolai Larsens mål.

Silkeborg kørte den flotte sejr i hus og sendte hovedparten af Parkens 14.290 tilskuere hjem med en enorm skuffelse.

FCK er nu uden sejr i de seneste fem kampe i alle turneringer.

Der er returkamp på Jysk Park klokken 19 på lørdag, inden FCK runder efteråret af med den vitale Champions League-kamp mod Galatasaray den 12. december.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - første kvartfinale

FT

FCK

0 - 2

SIF

43'
01
Callum McCowatt
Mål
64'
02
Anders Klynge
Mål
Annonce

94 kommentarer

Se kommentarer
Annonce