Det tidligere Malmö-talent Dennis Hadzikadunic er en ombejlet herre denne vinter, hvor der også er interesse fra Danmark.
Både FCK og FCM er meget interesserede i den svensk-bosniske midtstopper, men Superligaens topklubber får konkurrence fra den anden side af Øresund, hvor Malmö FF er lune på en genforening. Det erfarer bold.dk.
Desuden har Hadzikadunic igennem længere tid tiltrukket sig konkret interesse fra flere engelske klubber.
Dennis Hadzikadunic tog til Rusland fra Malmö i 2018 og har siden spillet 69 kampe for Rostov, men den russiske klub kæmper i øjeblikket med økonomiske problemer og er derfor åbne for et salg, men det kræver stadig et stort millionbeløb. Forsvarsspilleren har kontrakt til sommeren 2023.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mandag skrev franske L'Equipe, at FCK ikke forlænger lejeaftalen med den norske stopper Ruben Gabrielsen, som dermed står til at vende hjem til Toulouse denne vinter, mens de i FCM ikke vælter sig i naturlige stoppere, der har bevist sig på topniveau.
Dennis Hadzikadunic har spillet et hav af ungdomslandskampe for Sverige, men har siden valgt at repræsentere Bosniens A-landshold, hvor det hidtil er blevet til 14 optrædener.
Det har hidtil ikke været muligt at få en kommentar fra hverken FCK-sportsdirektør Peter Christiansen eller Svend Graversen i FCM.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FK Rostov
FC Midtjylland
FC København
Malmö FF
3F Superliga
































