18-årige Victor Kristiansen har fået et gennembrud i FCK, og efter sommerferien bliver han en fast del af førsteholdstruppen.
Det bliver han sammen med jævnaldrende Rasmus Højlund samt 17-årige Valdemar Lund, meddeler FCK onsdag formiddag.
- Det er tre store talenter, som vi ser det. Victor Kristiansen kender de fleste efterhånden. Rasmus Højlund har også været med på Superliga-niveau allerede, mens Valdemar Lund har gjort det flot som anfører på U19-holdet og netop er udtaget til U20-landsholdet, selvom han fortsat er 17 år, så han har afgjort potentialet til at nå langt, siger sportsdirektør Peter Christiansen.
Nyheden glæder også udviklingsdirektør Sune Smith-Nielsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I talentafdelingen går vi på arbejde hver dag for at udvikle spillere, der er dygtige nok til at spille for FCK og bidrage til, at vi kan vinde titler om komme ud i Europa.
- Vi glæder os meget til at følge drengenes udvikling og glæder os over, at de har arbejdet sig frem til den mulighed. Vi ved også, at vi allerede har flere undervejs, så vi ser meget lyst på fremtiden i forhold til at skabe flere kommende FCK-spillere, siger Sune Smith-Nielsen.
Kristiansen, Højlund og Lund forlængede i december deres kontrakt med FCK til udgangen af 2023.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga





























