2026-01-23 20:30:00

FCK-signing mangler minutter: Han har brug for tid

FC Københavns nye lejesvend Amir Richardson er et stykke fra topformen, og derfor har sportsdirektør Sune Smith-Nielsen en smule tålmodighed i forhold til sin signing.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på 10'eren
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 8. runde

FT

BAR

4 - 1

FCK

Amir Richardson er landet i FC København.

Fredag havde klubbens nye midtbanespiller sit første træningspas på Frederiksberg, efter han torsdag blev præsenteret på en lejeaftale.

Men selvom der er grund til at have forventninger til marokkaneren, der også havde interesse fra større klubber end FC København, er det vigtigt at være tålmodig med ham.

Det gjorde sportsdirektør Sune Smith-Nielsen klart i et interview med FCKTV.

I denne sæson er han nemlig blot noteret for 200 minutters spilletid for Fiorentina fordelt på fire kampe.

Hvordan giver det mening at tale om tålmodighed med en spiller, der i første omgang skal spille kampe for FCK i fire måneder?

- Det havde da været bedre, hvis han var i topform i morgen. Det er der ingen tvivl om, siger Sune Smith-Nielsen til Bold fredag.

- Men han kan ikke registreres til Champions League, så han kan spille sin første turneringskamp den 8. februar, og der er lidt tid til endnu.

Sune Smith-Nielsen sammenligner med 17-årige Dominik Sarapata, som han har 'halve og hele års tålmodighed med'.

- Og når det gælder Amir Richardson, har jeg måske to eller fire ugers tålmodighed.

- Det er mere for at sige, at det ikke er en spiller, der bare kommer ind og tager anførerbindet og styrer det hele med det samme. Han har brug for noget tid og noget tilvænning, slår FCK-bossen fast.

Realistisk eller ej?
FC København har desuden en købsoption med i Amir Richardsons lejeaftale.

Ifølge Bolds oplysninger har optionen en værdi i omegnen af 8 mio. euro - knap 60 mio. kr. - og dermed kan opholdet i den danske hovedstad også ende med at række ud over denne sæson.

Men er det overhovedet realistisk, når optionen ligger på et niveau, der ville gøre ham til det klart dyreste køb i FCK’s historie?

Det er for tidligt at snakke om, mener Sune Smith-Nielsen.

- Når vi kommer frem til sommeren, må vi se på, hvad der er realistisk, og hvad den endelige pris eventuelt kunne blive.

- Nu har vi de midtbanespillere, vi skal have, og så må vi se, hvordan konstellationen er i sidste ende.

Troede ikke på det
Allerede i sommerens transfervindue havde FC København et godt øje til Richardson, og det skyldes ikke mindst den type spiller, han er.

Alligevel har der længe været uvished om, hvorvidt han ville ende i FCK.

- Da vi lavede transferplanen i løbet af efteråret, havde vi en klar ambition om, at vi skulle stå tilbage med fire rigtig dygtige centrale midtbanespillere, og vi havde nogle krav til den spiller, vi gerne ville have ind.

- Vi ville have en med offensive kompetencer, men som stadig også havde en dynamik og en fysik, der gjorde, at vi kunne fastholde de elementer i vores spillestil.

- Når vi kiggede på de krav, var Amir en af dem, vi også kiggede på i sommer, og det var et perfekt match for os. Vi troede længe, at det ikke blev os, men heldigvis kunne vi til sidst lande en aftale.

Hvad ændrede sig?

- Med så dygtig en spiller er vi ikke de eneste, der har ringet til Fiorentina, men han var meget, meget opsat på, at det skulle være os.

- Derfor har han også en væsentlig andel i, at det her kunne lykkes til sidst, siger Sune Smith-Nielsen.

Amir Richardson har i den seneste tid været helt uden for Fiorentinas trup på grund af et internt regelbrud.

Den detalje samt et yderligere indblik i den nye FCK-signing kan du få lige her.

Podcast Cover

Neestrups bøn hørt: Godt for Superligaen

Hattrick | Afsnit 167

Dagens Hattrick starter med Mohamed Salahs skifte til Trabzonspor. Egypteren bliver den helt store stjerne i Süper Lig, hvor han skal danne makkerpar med Aral Simsir. 

Læs mere
-12:11

Bold - Holdet - SL26

Gør Superligaen sjovere!

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 8. runde

FT

BAR

4 - 1

FCK

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce