Fredag aften tager FC København og AC Horsens hul på ottende spillerunde i 3F Superligaen.
Ligaens førerhold tager imod oprykkerne, og startopstillingerne er netop tikket ind.
FC Københavns cheftræner, Bo Svensson, har foretaget to ændringer i forhold til seneste runde, hvor de vandt 5-0 over OB.
Thomas Delaney glider ud af startopstillingen i forhold til seneste runde, da han sidder ude med en skade. Det betyder, at Alex Kral starter inde på midten.
Derudover tager Junnosuke Suzuki plads på bænken, mens Mohamed Elyounoussi er tilbage i startopstillingen. Det tyder derfor på, at FCK går tilbage i en fireback-kæde.
Artiklen fortsætter efter billedet

I den modsatte lejr har AC Horsens-cheftræner Niki Zimling valgt at give genvalg til de samme 11, som vandt 5-2 ude over Sønderjyske i seneste runde.
Begge startopstillinger kan ses herunder.
Der er kampstart klokken 19.00.
FC Københavns startopstilling:
Diant Ramaj - Felix Beijmo, Akos Markgraf, Asger Sørensen, Birger Meling - Robert Silva, Alex Kral, William Clem, Thapelo Maseko - Mohamed Elyounoussi, Viktor Dadason
AC Horsens' startopstilling:
Matej Delac - Victor Palsson, Mikkel Kupijbida, Ole Kolskogen, Alagie Saine – Karlo Lusavec, Abdul Moro - Jimi Tauriainen, Julius Madsen, Yamirou Ourou - Kelvin Ehibhatiomhan

Kan FCK spille i Brøndby?
Hattrick | Afsnit 19Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.
Læs mere
FC København
AC Horsens
3F Superliga


























