2025-08-19 13:30:39

FCK-stopper jagter drengedrøm: Vil være kæmpestort

Champions League har altid været en drengedrøm for Pantelis Hatzidiakos, og han er opsat på at få den opfyldt med FC København i denne sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på 10'eren
Artiklen fortsætter efter indholdet

- Final. runde

FT

BAS

1 - 1

FCK

FC København er en playoffrunde fra endnu en deltagelse i Champions League.

De danske mestre skal i sidste kvalifikationsrunde møde FC Basel. De to mandskaber mødes over to kampe, og den første finder sted onsdag aften i Schweiz.

FCK-forsvarer Pantelis Hatzidiakos lægger ikke skjul på sine ambitioner om at spille sig ind i gruppespillet. Han har aldrig været der, men det skal der nu laves om på.

- For mig personligt vil det være kæmpestort. Som ung ser man Champions League-kampene og drømmer selv om at stå der.

- Jeg har flere tætte venner, som har prøvet det. Man kan se, hvor stort det er, men de har også fortalt om det. Det vil jeg virkelig gerne opnå, og det er en god mulighed for mig med FCK.

Artiklen fortsætter efter billedet

 CL-kval -FCK-stopper jagter drengedrøm: Vil være kæmpestort
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Da jeg kom til klubben, fortalte alle mine venner, at FCK var en stor klub, som spiller med og kan gøre det godt i Champions League.

FCK er som minimum sikret Europa Leagues ligaspil. Det fylder dog absolut intet hos de danske mestre.

- Jeg hører ingen tale om Europa League, og det kan jeg egentlig godt lide. Vi vil opnå det største, udtaler FCK-stopperen til Bold og den skrevne presse inden afgang til Basel.

Opgøret mellem Basel og FC København spilles onsdag aften klokken 21.00 og kan følges live i tekst på Bold. Der er returkamp i Parken en uge senere.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- Final. runde

FT

BAS

1 - 1

FCK

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce