2026-08-12 19:50:50

FCK udraderede Debrecen i Parken

FC København vandt onsdag aften med 5-1 over Debrecen og er nu klar til playoff-runden i Conference League-kvalifikationen efter en samlet sejr på 8-1.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 3. runde

FT

FCK

5 - 1

DEB

3'
10
Mohamed Elyounoussi
Mål
48'
11
Balázs Dzsudzsák
Mål
58'
21
Mohamed Elyounoussi
Mål på straffe
76'
31
Alex Kral
Mål
78'
41
Andreas Cornelius
Mål
90'
51
Andreas Cornelius
Mål

Parken dannede onsdag aften ramme om returopgøret mellem FC København og Debrecen i Conference League-kvalifikationen. 

Her stod løverne i den grad med de bedste kort på hånden. 

Bo Svenssons tropper formåede nemlig at vinde med 3-0 i det omvendte opgør og havde dermed det ene ben i playoff-runden. 

Det fik dog ikke det danske hjemmehold til at jokke på bremsen. 

Der var således blot spillet tre minutter, da Robert Silva satte turboen på, satte sin direkte modstander og lagde den fladt ind midt i feltet. 

Her stod Mohamed Elyounoussi placeret, og så kunne den brandvarme nordmand bringe FCK foran med 1-0. 

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -FCK udraderede Debrecen i Parken
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Efterfølgende fortsatte løverne - og i særdeleshed Robert Silva - med at vise sig flot frem i nationalarenaen, hvor netmaskerne fik lov til at blafre to gange yderligere før pausen. 

Begge FCK-scoringer blev dog annulleret på grund af offside, og så måtte hjemmeholdet nøjes med en pauseføring på 1-0. 

Chokstart 
Anden halvleg var dog blot et par minutter gammel, da der blev bragt balance i regnskabet. 

Netop indskiftede Balazs Dzsudzsak sendte et frispark ind i feltet, som endte med at snige sig hele vejen ind forbi venner og fjender og dernæst ind i netmaskerne til 1-1. 

Men det slog ikke Bo Svenssons mandskab ud af kurs. 

Ti minutter senere blev en storspillende Robert Silva nedlagt i feltet, og så pegede dommeren på pletten. 

Sparket tog Mohamed Elyounoussi sig stensikkert af med en flad afslutning midt i målet, og så kunne nordmanden fordoble sin måltotal. 

Herefter ville Alex Kral og indskiftede Andreas Cornelius også lege med. 

259585
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Et kvarter før tid kom førstnævnte højest på et indlæg og lagde den på tværs til den 28-årige tjekke, som scorede sit første mål i FCK-trøjen og gjorde det til 3-1. 

Få minutter senere var det med omvendt fortegn. 

Alex Kral tog et fint løb med bolden, inden han lagde den hårdt ind foran mål, hvor Cornelius kom drønende og bankede FCK foran med 4-1.

Den store angriber var dog ikke færdig med at få netmaskerne til at blafre.

I dommerens tillægstid modtog han en perfekt aflevering fra unge Marvin Nasnas og kanonerede kuglen ind via overliggeren.

FC København vandt dermed 5-1 over Debrecen og er nu klar til playoff-runden efter en samlet sejr på 8-1. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 3. runde

FT

FCK

5 - 1

DEB

3'
10
Mohamed Elyounoussi
Mål
48'
11
Balázs Dzsudzsák
Mål
58'
21
Mohamed Elyounoussi
Mål på straffe
76'
31
Alex Kral
Mål
78'
41
Andreas Cornelius
Mål
90'
51
Andreas Cornelius
Mål
Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce