2023-11-07 21:27:43

FCK varsler: Hop på Sektionen kan koste derby-pladser

FCK frabeder igen klubbens mest inkarnerede fans mod at hoppe koordineret på Sektion 12, fordi Parken og tribunen ikke er designet til det.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 4. runde

FT

FCK

4 - 3

MUN

Tirsdag aften tikkede en mail ind i indbakkerne hos sæsonkortholderne på Sektion 12. 

En besked, der ikke just er fed at få.

Men meddelelsen er ikke desto mindre klar:

Lad være med at hoppe koordineret mod Manchester United onsdag aften i Champions League, ellers risikerer du at blive smidt ud, og tribunen kan blive reduceret med op til 50 procent til søndagens derby mod Brøndby. 

Sådan lyder noget af budskabet i en mail, bold.dk er i besiddelse af. En mail, FCK har sendt til deres fans, og hvor de altså beder dem om deres hjælp. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCK varsler: Hop på Sektionen kan koste derby-pladser
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

Kort efter fulgte klubben så trop og bekræftede, at man har igangsat en proces for igen at gøre det muligt at tillade koordinerede hop. 

Løsningen findes dog ikke endnu. 

'Det er strengt nødvendigt, at alle respekterer forbuddet mod koordinerede hop, mens arbejdet står på', lyder det i meddelelsen, inden administrerende FCK-direktør, Jacob Lauesen, kommer på banen:

- Vi er desværre nået til den situation, at FC København omgående vil blive tvunget til at reducere tilskuerkapaciteten på Sektion 12, hvis der hoppes koordineret mod Manchester United, eller ved de kommende kampe frem mod nytår.

- Vi er meget kede af, at den fantastiske, stemningsskabende fankultur på Sektion 12 bliver begrænset.

- Vi har naturligvis et ønske om at løse denne udfordring hurtigst muligt, så vi knokler på, men vi kan ikke komme udenom, at denne proces kan skabe begrænsninger for vores fans.

Tilbage i marts frabad FC København koordinerede hop fra sine mest inkarnerede fans, fordi en undersøgelse fra Rambøll, der danner baggrund for tiltaget, viser, at belastningen under en hjemmekamp mod AaB i slutningen af februar 'i korte sekvenser overskred de normer, som blev anvendt ved Parkens etablering i 1990'.

Siden har det udviklet sig.

Jan Vig Nielsen, der er Head of Monitoring and Analyses of Existing Structures hos Rambøll, forklarer:

- Jeg tror, at de færreste har gjort sig tanker om, hvor meget ekstra belastning, 8.000 fans, der hopper i takt, kan skabe på tribunekonstruktionerne – det kan være mange gange deres egen vægt.

- Selvom B-tribunen er i udmærket stand, er den ikke oprindeligt opført til denne forøgede belastning. Derfor arbejder vi tæt sammen med F.C. København om en tilbundsgående analyse, så vi kan løse udfordringerne, siger Jan Vig Nielsen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 4. runde

FT

FCK

4 - 3

MUN

Annonce

29 kommentarer

Se kommentarer
Annonce