3F Superliga -FCM-boss: Meget tilfredse med Thorup
2016-03-10 11:12:01
Foto: Jan Christensen / Getty Images

FCM-boss: Meget tilfredse med Thorup

FC Midtjylland-bestyrelsesformand, Rasmus Ankersen, er meget tilfreds med cheftræner Jess Thorups arbejde og har det langsigtede perspektiv for øje.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland er ude af Europa League, ligesom det danske mesterskab bliver sværere og sværere at indhente for midtjyderne.

Klubbens bestyrelsesformand Rasmus Ankersen er dog tilfreds med cheftræner Jess Thorups arbejde og ved, at det tager tid at genopbygge et hold.

- Vi er meget tilfredse med det arbejde, som Jess Thorup og trænerstaben udfører. Det tager tid at bygge et hold op, og vi befinder os lige nu i en overgangsfase, siger Ankersen til Ekstra Bladet.

- Der er skiftet meget ud i truppen, og vi havde selvfølgelig håbet på, at vi kunne gøre det, samtidig med at vi skabte resultater. Men vi har det langsigtede perspektiv for øje her.

FC Midtjylland møder på mandag Hobro i Superligaen.

Annonce
Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce