2024-09-02 06:38:50

FCM-drøm om CL blev knust: Er egentlig videre

Selv om FC Midtjyllands knuste drøm om Champions League står frisk i erindringen, fortalte cheftræner Thomas Thomasberg efter søndagens sejr i Silkeborg, at midtjyderne er videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Silkeborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 7. runde

FT

SIF

1 - 3

FCM

4'
01
Dario Osorio
Mål
29'
11
Tonni Adamsen
Mål
44'
12
Franculino
Mål
77'
13
Ousmane Diao
Mål

Det tog ikke lang tid.

En drøm om Champions League forduftede onsdag for FC Midtjylland i Slovakiet, da Slovan Bratislava sendte de danske mestre i Europa League.

Søndag viste FCM, at de inde på banen ikke var mærket, da Silkeborg blev besejret med 3-1 på udebane.

Efterfølgende roste cheftræner Thomas Thomasberg præstationen og resultatet, mens han fortalte om bearbejdelsen af onsdagens skuffelse.

En skuffelse, som han mener, at midtjyderne allerede er videre fra.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F  Superliga -FCM-drøm om CL blev knust: Er egentlig videre
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Vi har været lidt triste og bitre over ikke at komme i Champions League, men vi kan ikke lave om på det. 

- Vi skal stadig glæde os til det Europa, der ligger og venter. For det er mange store opgaver og en masse opgaver, hvor vi bliver målt mod rigtig, rigtig dygtige hold.

- Champions League-drømmen er ude, så nu er det en anden drøm, man skal prøve at grave lidt frem.

- Og det har jeg selv kunnet mærke. Ja, jeg var stille onsdag efter kampen, men da vi mødte ind og allerede på turen hjem torsdag, efter vi havde trænet i Slovakiet, synes jeg, man kunne mærke, at skuffelsen var der, men det gælder om at komme hurtigst muligt ud af den.

- Da vi så mødte op her (i Silkeborg, red.) glemte jeg helt, hvor ked af det, vi var den anden dag, for vi blev spurgt, om vi var skuffede. Men vi er egentlig videre, og det fik spillerne også bevist, lød det fra FCM-træneren.

Han erkendte dog, at selv om prominente navne venter i Europa League, havde modstanderne i Champions League været lidt sjovere at skulle have spillet mod.

- Selvfølgelig ville det have været federe at være på den allerøverste scene og have mødt Real Madrid, Barcelona, og hvem man nu kunne møde.

- Men altså nu kommer vi til at møde Porto, vi kommer til at møde Frankfurt og Hoffenheim. Det er flotte hold, vi kommer til at møde, og det skal vi jo glæde os til og at have otte kampe tilbage stadigvæk, sagde han.

FCM indleder ligafasen i Europa League den 25. september, når netop Hoffenheim kommet til MCH Arena.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 7. runde

FT

SIF

1 - 3

FCM

4'
01
Dario Osorio
Mål
29'
11
Tonni Adamsen
Mål
44'
12
Franculino
Mål
77'
13
Ousmane Diao
Mål
Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce