3F Superliga -FCM: Duncan passer perfekt til vores værdier
2019-05-02 12:04:58
Foto: Getty Images

FCM: Duncan passer perfekt til vores værdier

Morten Duncan Rasmussen passer som fod i hose til FC Midtjyllands værdier, mener sportschef Svend Graversen om den kommende angrebstræner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Morten Duncan Rasmussen indstiller til sommer sin aktive karriere, og fremover skal han være angrebstræner i FC Midtjylland.

Sportschef Svend Graversen glæder sig til det kommende samarbejde med målmageren.

- Duncan har været en del af klubben tidligere, og han passer perfekt til de værdier, vi har i FC Midtjylland, siger Svend Graversen i en pressemeddelelse.

- Duncan kommer til at arbejde i hele klubben - fra U17 over U19 og transitionsspillere til spillerne i Superligatruppen – og vi har en ambition om at være førende på specialisttræningen i dansk topfodbold, hvilket vi understreger yderligere med ansættelsen af Duncan.

34-årige Morten Duncan Rasmussen spiller i øjeblikket for cypriotiske Enosis Paralimni.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce