2026-08-14 07:20:05

FCM haltede: Modstanderen skal ikke tales længere ned

Mike Tullberg kalder det helt naturligt, at FC Midtjylland halter præstationsmæssigt for tiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Herning
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 3. runde

FT

FCM

3 - 2

BOH

26'
10
Franculino
Mål på straffe
47'
20
Sofus Johannesen
Mål
62'
21
Zane Myers
Mål
78'
31
Stanley Iheanacho
Mål
89'
32
Dayle Rooney
Mål

FC Midtjylland gik torsdag videre i Conference League-kvalifikationen, men mandskabet var i en del problemer mod irske Bohemian.

Opgøret endte 3-2, og FCM er derfor samlet videre med 5-2. 

Efter kampen pegede Mike Tullberg blandt andet på spillersalg og skader, da han skulle sætte ord på, hvorfor FCM kunne halte mod et irsk mandskab.

- I den her periode handler det om, at vi skal vinde vores fodboldkampe, og det gjorde vi, og så synes jeg, at jeg bliver klogere på nogle ting.

- Jeg kan godt se, at Martin Erlic efter et VM og kort ferie ikke er helt, hvor han skal være. Det er helt naturligt.

- Så er der nogle relationer, der ikke helt rigtigt er der, fordi vi valgte at spille med nye spillere, og det er også helt naturligt.

- I forhold til det offensive er vi lidt udfordret på venstresiden med salget af Simsir og skaden til Gogorza. Vi har valgt at spille med Byskov, men det er også lidt svært for ham uden Victor Bak. For så mangler der lidt fart til at hjælpe Byskov i forhold til hans spillemåde.

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -FCM haltede: Modstanderen skal ikke tales længere ned
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Så valgte vi at sætte Sofus Johannesen derud, og det blev rigtig positivt for os. Han blev det brede punkt og skulle udfordre, hvilket gjorde det svært for modstanderen.

- Efter at vi skiftede Billing og Osorio ind, synes jeg, at vi kom til at ligne os selv, og efter min mening og de tal, jeg kigger på, skulle vi have vundet med to-tre mål i anden halvleg, siger Tullberg.

I anden halvleg indkasserede FCM to gange, og det var cheftræneren naturligvis ikke tilfreds med.

- De to mål, som de så fik, var simpelthen for dårligt forsvarsspil. Det skal ikke ske. Den ene var en fifty-fifty-bold, hvor Mads Bech ikke fik gjort det godt nok, og ved den anden stod Osorio og sov lidt.

- I sidste ende vandt vi igen, og jeg sagde også til drengene, at vi kæmper lidt hårdt for det i øjeblikket. Vi er ikke så suveræne, som vi har lyst til at være, men det er der også en helt naturlig forklaring på.

- I kan bare kigge på, hvem der ikke spiller, og så er det klart, at de nye skal bruge lidt tid på at komme ind i det. Jeg tænker, at det er helt naturligt. Jeg er glad for, at vi vandt igen, og så må vi se, hvordan vi får sat drengene bedst muligt op med det, som vi har til rådighed.

- Det er også noget, som jeg skal have kigget på, fordi vi ikke længere har de samme spillertyper. Det er også i forhold til defensiven, hvor vi har haft to med meget fysik og fart, og det synes jeg måske også, at vi manglede lidt, siger Tullberg og henviser til salget af Lee Han-beom og skaden til Ousmane Diao.

Ikke bekymret
FCM skal nu spille playoff om en plads i ligaspillet mod kroatiske Rijeka, og selv om præstationen var skidt mod Bohemian, gør det ikke Tullberg bekymret.

- Jeg vil ikke sige bekymret, for jeg vidste godt, hvad jeg så ind i på grund af spillersalg og skader.

- Lige nu har vi bare snuden i sporet, og så skal vi have vundet vores kampe. Så skal vi se ind i, hvordan vi får sat tingene op, så vi kommer til at se bedre ud og mere stabile ud.

- Det er både defensivt og offensivt, men jeg tænker, at det er helt normalt i et vindue, hvor der sker mange ting for os, og vi har fået mange skader oveni.

- Vi vandt en fodboldkamp, og det tager vi med, siger Tullberg.

Efterfølgende blev træneren foreholdt, at en lignende præstation sandsynligvis bliver straffet hårdere mod Rijeka.

- Nu skal vores modstander heller ikke tales længere ned, og de har også kvalificeret sig til Europa.

- Hvis man kigger på de første 30 minutter, er man også nødt til at rose dem.

- De kom med en britisk hårdhed, og så har de nogle fine spillere. Det ændrer ikke på, at vi som klub skulle slå dem over to kampe.

- Det gjorde vi også, og det var jeg ikke i tvivl om på noget tidspunkt. Så er der nogle helt naturlige ting med skader, og at vi ikke er sammenspillet.

- Det kan ikke ændres over natten, men vi arbejder med det hver dag, og så er det min opgave, at vi får sat holdet bedst muligt sammen.

- Der kan der også være nogle ting i forhold til spillet, der måske skal tilpasses til det, som vi har til rådighed, siger Tullberg.

FCM skal på søndag møde Lyngby på udebane.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 3. runde

FT

FCM

3 - 2

BOH

26'
10
Franculino
Mål på straffe
47'
20
Sofus Johannesen
Mål
62'
21
Zane Myers
Mål
78'
31
Stanley Iheanacho
Mål
89'
32
Dayle Rooney
Mål
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce