3F Superliga -FCM har solgt 8500 pokalfinalebilletter
2019-05-01 10:55:01
Foto: Getty Images

FCM har solgt 8500 pokalfinalebilletter

FC Midtjylland har rundet omkring 8500 solgte billetter til pokalfinalen, og kommerciel direktør Jacob Jørgensen håber på op til 13.000 midtjyder til finalen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brøndby har solgt sine 15.000 pladser til årets pokalfinale i Parken den 17. maj og er nu igang med at sælge de ekstra 1500-1800 ekstra pladser, som de har fået. 

Hos FC Midtjylland går salget også derudad, melder kommerciel direktør Jacob Jørgensen onsdag.

- Vi har solgt omkring 8500 billetter, så vi har cirka 4000 billetter tilbage, vi skal have solgt inden den 17. maj, og det svarer til 200-300 billetter om dagen, siger Jørgensen til bold.dk. 

FC Midtjylland har fire gange tidligere været en del af pokalfinalen - mod Brøndby i 2003 og 2005 og mod FC Nordsjælland i 2010 og 2011. 

- Vores rekord er 10.000 til en pokalfinale, og det skal vi selvfølgelig slå. Men det gør vi også, det er jeg helt sikkert på.

- Og 12.500 plus vil selvfølgelig gøre os rigtig glade og stolte, siger Jørgensen.

DBU har onsdag åbnet for salget af billetter til de neutrale pladser. 

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

52 kommentarer

Se kommentarer
Annonce